INTERNT ELEVPROGRAM HOS DK COMPANY, IKAST


Drømmer du om at blive elev i et internationalt miljø med mange muligheder? Så er DK Companys elevprogram måske noget for dig.
Som elev hos os er du sikker på både et højt fagligt niveau, fællesskab med andre elever og fokus på din egen udvikling.

Du får en hverdag i en dynamisk branche, der emmer af positiv energi, og hvor alle arbejder sammen for at finde og følge de seneste designtrends.
Vi optager elever indenfor indkøb, salg, design, administration, foto, økonomi, lager og logistik. Uanset retning arbejder alle elever med at koordinere
teori og praksis i hverdagen. Samtidig deltager alle i vores eget interne elevprogram ud over det officielle skoleforløb.

Din udvikling er vores fokus
Vi har en målsætning om, at alle elever fra DK Company får det bedst mulige forløb både fagligt og socialt. Derfor gør vi os umage med at sætte
den enkelte elev i fokus. Vi prioriterer desuden fællesskab med de øvrige elever ved at afholde månedlige morgenmadsmøder, to fælles ture om året
og familiebesøg på virksomheden. Hver enkelt elev har sin egen tilknyttede mentor i den enkelte afdeling, og er sikret en tæt dialog med uddannelsesinstitutionen.

Lyder ovenstående interessant og har du brug for mere information eller har nogen spørgsmål, så kontakt gerne:
Tatjana Meedom- tam@dkcompany.com eller på tlf 96603643.

Hør Karoline fortælle om at være administrationselev

Hør Lennie og Pernille fortælle om at være indkøbselev

Hør Anna og Sofie fortælle om at være salgselev